Linie 't'
 
Linie 't', den særlige turistsporvognslinie, var et tilbud til turister i København, som ved at køre med den ca. 23 km. lange linie 't' kunne se mange af byens seværdigheder.
Linieskiltet var et blåt 't' på hvid baggrund. I de første år (frem til 1963) var de vogne, som var indsat på linie 't', totalopmalet i forskellige blå nuancer og mærket med teksten Sightseeing på siden. Efter 1963 var vognene almindeligt sporvognsgule, men dog påsat skiltet Sightseeing, i de tidligere kendte blå nuancer, på siderne.
 
1. juni 1960 Turistsporvognslinien åbnes for drift med tre daglige ture; kl. 10:00, kl. 12:00 og kl. 14:00. Linien stationeres i Enghavevej Remise
Kun den særlige turistbillet giver ret til kørsel og der standes ikke undervejs på den ca. 22,3 km. lange rute, som varer ca. 1½ time. Billetten afmærkes i det midterste tårn i byvåbnet, som er trykt på billetten. Desuden er Partout-kort med hjulformet stempel samt særlige gæstekort gyldige, jvf. opslag af 31. maj 1960.
Der køres efter følgende rute: Studiestræde - Rådhuspladsen - Gl. Kongevej - Allégade - Pile Allé til Kammasvej-sløjfen, hvor der vendes og køres ad Pile Allé - Vesterbrogade - Vester Voldgade - Stormgade - Rådhusstræde - Nørregade - Nørreport - Øster Farimagsgade - Trianglen - Øster Allé til Hans Knudsens Plads. Derfra ad Østerbrogade - Store Kongensgade - Kongens Nytorv - Holmens Kanal - Børsbroen - Knippelsbro - Torvegade til Holmbladsgade. Retur ad Amagerbrogade - Amager Boulevard - H.C. Andersens Boulevard og over Rådhuspladsen til Studiestræde.
26. juni 1960 Forsøgsvis indsættes bivogn på Turistsporvognslinien
2. oktober 1960 Driften indstilles dd. I løbet af sommeren 1960 er befordret ca. 20.500 passagerer, hvoraf udenlandske turister udgør ca. 70%
7. maj 1961 Driften af Turistsporvognslinien genoptages med tre daglige ture; kl. 10:00, kl. 12:00 og kl. 14:00, dog med ændret linieføring, som følger: Studiestræde - Rådhuspladsen - Jernbanegade - Gl. Kongevej - Trommesalen - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Slotsholmen - Knippelsbro - Torvegade - Christianshavns Torv og vender ved Vor Frelser kirke, hvorfra der køres tilbage ad Børsbroen - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade - Grønningen - Østerbrogade - Triangelen - Øster Allé til Hans Knudsens Plads. Derfra køres videre ad Vibenshus Runddel - Jagtvej - Borups Allé - Bispeengen og Frederiksborgvej til Bispebjerg, hvor der gøres ophold for besøg i Grundtvigskirken. Derefter tilbage ad Frederiksborgvej - Nørrebrogade - Nørreport - Nørre Voldgade - Rådhuspladsen og H.C. Andersen Boulevard til Studiestræde.
Længden er fortsat ca. 22,3 km., men varer nu ca. 1 time og 45 min.
24. september 1961 Driften indstilles dd. I løbet af sommeren 1961 er befordret ca. 19.000 passagerer
20. maj 1962 Driften genoptages med samme afgangstider og ruteføring som i 1961
16. september 1962 Driften indstilles dd. I løbet af sommeren 1962 er befordret ca. 17.800 passagerer
17. september 1962 For folke- og invalidepensionister afgår turistsporvognen fra Studiestræde kl. 9:00, kl. 9:20, kl. 9:40, kl. 10:00, kl. 11:00, kl. 11:20, kl. 11:40, kl. 12:00, kl. 13:00, kl. 13:20, kl. 13:40, kl. 14:00, kl. 15:00, kl. 15:20, kl. 15:40 og kl. 16 og følger den i sommeren 1962 fulgte rute.
31. oktober 1962 Driften for folke- og invalidepensionister indstilles
23. maj 1963 Driften genoptages med samme afgangstider og ruteføring som i 1961 og 1962
15. september 1963 Driften indstilles dd. I løbet af sommeren 1963 er befordret ca. 23.300 passagerer
16. september 1963 Driften for folke- og invalidepensionister genoptages
31. oktober 1963 Driften for folke- og invalidepensionister indstilles
17. maj 1964 Driften genoptages med samme afgangstider og ruteføring som i 1961, 1962 og 1963.
Linien, som hidtil har været stationeret i Enghavevej Remise, stationeres i Nørrebro Remise
27. september 1964 Driften indstilles dd. I løbet af sommeren 1964 er befordret ca. 26.200 passagerer
27. maj 1965 Driften af genoptages, dog med ændret linieføring, som følger: Studiestræde - H.C. Andersens Boulevard - Stormgade - Slotsholmen - Knippelsbro - Torvegade - Prinsessegade - Skt. Annægade - Dronningensgade - Torvegade - Knippelsbro - Børsbroen - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade - Dronningens Tværgade - Borgergade - Sølvgade - Tagensvej - sløjfen ved Emdrupvej - Frederiksborgvej - Nørrebrogade - Frederiksborggade - Nørreport - Nørregade - Rødhusstræde - Løngangsstræde - Vester Voldgade - Rødhuspladsen - Vesterbrogade - Pile Allé - sløjfen ved Kammasvej - Pile Allé Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Studiestræde. Længden er nu ca. 23,5 km.
26. september 1965 Driften indstilles dd. I løbet af sommeren 1965 er befordret ca. 36.200 passagerer
29. maj 1966 Driften af genoptages, dog med ændret linieføring, som følger: Studiestræde - H.C. Andersens Boulevard - Stormgade - Slotsholmen - Børsgade - Torvegade - Amagerbrogade - Skånegade - Amagerbrogade - Amager Boulevard - Ny Kongensgade - Vester Voldgade - Stormgade - Rådhusstræde - Nørregade - Nørreport - Frederiksborggade - Nørrebrogade - Frederikssundsvej - Frederiksborgvej - sløjfen ved Emdrupvej - Frederiksborgvej - Tagensvej - Fredensgade - Sølvgade - Borgergade - Dronningens Tværgade - Store Kongensgade - Kongens Nytorv - Holmens Kanal - Holmens Bro - Stormgade - H.C. Andersens Boulevard - Jarmers Plads - Vester Voldgade - Studiestræde.
25. september 1966 Driften indstilles dd. I løbet af sommeren 1966 er befordret ca. 27.500 passagerer
14. maj 1967 Driften genoptages med samme ruteføring som i 1966
24. september 1967 Driften indstilles dd. og linien kommer ikke til at køre igen

Morten Egeskov Storgaard, 6. februar 2006
Tilbage til Forsiden